Til Grønhøj og tilbage

september 13, 2017

Tirsdag d. 29 august var jeg med min klasse på tur til Grønhøj feriecenter, hvor vi skulle bruge størstedelen af dagen. Vi kørte allerede kl 8 om morgenen, så jeg var ufatteligt træt, og sov hele vejen derud.

Da vi ankom var vejret blevet en del bedre, solen skinnede, der var varmt, og det lagde op til at blive en god dag. Vi gik hen til den lejlighed vi havde lånt af vores lærers forældre, og gjorde klar til den første ting på dagsordenen: Nemlig undervandsbilleder.

Vi havde allesammen taget et eller andet mærkeligt med som vi skulle have på imens vi tog undervandsbilleder. Nogle havde kjoler, andre jakkesæt, og mig og min makker Papsø havde taget en bøllehat og nogle krabbekløer med som man kunne putte på hænderne.

Billederne blev dog ikke så gode, vandet var ufatteligt koldt, men vi havde det mega hyggeligt. Der var nemlig vandrutsjebaner, spabad og varmtvandsbassin. Det var super fedt under turen fordi alle bondede og blev mere tætte end man var før. Det var en mega fed oplevelse!

Da vi så efter en halvanden til to timer var færdig i badelandet, gik vi tilbage til lejligheden for at gøre klar til at tage ned til stranden nær feriecenteret for at tage nogle flere billeder.

Da vi var nede på stranden fik vi taget en del billeder, en del af dem var fjollede, og et par af dem blev faktisk ret gode. Vi var også ude at bade lidt dernede, og vandet var faktisk ret godt af dansk standard at være.

Efter vi så var færdige der besluttede et par stykker af os at spille minigolf. Vi var alle sammen virkeligt dårlige til det, men jeg var dog rimelig skod og endte som næstsidste. Men vi havde det ufattelig sjovt, selvom det tog halvanden time at klare 12 huller som 6 personer.

Til sidst kom dagen til ende, og vi skulle hjemad. Vi var alle trætte, og jeg endte med at sove næsten hele vejen. En god og lærerig dag var slut.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply